Træning og overskud

Jeg har haft nogle rigtig dejlige uger med min familie, uger hvor tankerne har kredset omkring min overordnede aktivitet, og hvor meget godt der er kommet ud af den.
Fredag morgen stod jeg op til en studiedag hvor mit fokus var studielæsning, men efter uger med familien, fik jeg brug for lidt tid for mig selv, uden mand og børn. 
Jeg har indtil før sommerferien, trænet hos den lokale fysioterapeut med gode resultater for min gigt. Mit overskud til træning har været minimalt længe. Men fredag morgen kunne jeg mærke at p.g.a. min aktivitet omkring mit familieliv, havde jeg overskud til at genoptage min træning.
Jeg har altid haft et tæt samarbejde med min fysioterapeut, han har fuldt mig de sidste 4 år, og særligt igennem det sidste år hvor jeg har fuldt en genoptræningplan. Det er vigtigt for mig, at jeg har ham i nærheden når jeg træner. Hvis jeg bruger maskinerne, eller laver mine øvelser forkert, kan konsekvensen være slem for mig, derfor giver det mig en ro og tryghed ved at træne hos ham, og få råd og vejledning. Jeg har fået lavet mit eget trænings program, alle øvelser er tilpasset mig. Skulle jeg have en dag hvor mine knæ gør ondt, har jeg i mit program en liste over øvelser jeg kan lave med min overkrop i stedet, på den måde holder jeg mig aktiv. 
De fysiske forhold hos min fysioterapeut, er som mange andre fitness-steder, dog er her ikke højt musik, som i de store fitness-centre. Maskinerne og lokaler er spritnye, så alt i lokalet er nemt at håndtere, og må kun bruges efter gennemgang af maskinerne sammen med en fys.
Jeg har meget transport i min hverdag til mit studie, så det har været svært for mig, at tilrettelægge min træning i fysioterapeutens åbningstid. Men efter en behandling i sidste uge fik jeg min egen chip, til at jeg kunne komme og gå som det passer mig. Så nu er der ingen undskyldninger! Det er fedt, og jeg kan mærke at det gør mig rigtig godt, både fysisk og psykisk. Ved at giv mig selv lidt tid et par gange om ugen, vil også styrke min overordnede aktivitet sammen med min familie. 
For træning giver altså mere energi og overskud!





Kommentarer

  1. Der er adgangen til det fysiske rum , genstande/ maskinerne, fysioterapeuten og alt det der er omkring dig i dit hjem som påvirker din aktivitet. Nu skriver du at der ikke længere er undskyldninger... jeg bliver jo lidt nysgerrig på hvilke der har været - hvor har de været i APO? Det lader til at motivet for din aktivitet i forhold til omgivelserne er på plads, håber det holder ved og vær opmærksom på om det ændre sig.

    SvarSlet
  2. Fedt at du får trænet på trods af gigten, det synes jeg er rigtig godt gået!! Dejligt at have en man stoler på og ved vil ens krop det bedste.

    SvarSlet

Send en kommentar